DE Turisme nr. 9/2016 - Problemer med at læse nyhedsbrevet? Læs det online her!

Dansk Erhverv nyhedsbrev

Nr. 9, december 2016

Dansk Erhverv nyhedsbrevbullet

Kom med til Turismepolitisk Årsmøde 2017

Dansk Erhverv inviterer sammen med Danske Regioner, KL, VisitDenmark, Dansk Industri og Turisterhvervets Samarbejdsforum til Turismepolitisk Årsmøde 2017 under overskriften ”Dansk Turisme – fra fælles muligheder til fælles løsninger”. Årsmødet afholdes fredag den 20. januar 2017 kl. 10.00-14.00 i Københavns Lufthavn, Vilhelm Lauritzen Terminalen, med deltagelse af blandt andet Erhvervsministeren.
Se programmet og tilmeld dig her


Velkommen til turismens nye minister

Ved regeringsdannelsen blev Brian Mikkelsen (K) udnævnt som ny Erhvervsminister og dermed også minister for turismeområdet. Dansk Erhverv byder velkommen til den nye minister, som er et kendt ansigt på posten, og blandt andet kan trække på sin store viden om kultur, sport og oplevelsesøkonomien og dansk erhvervsliv generelt. Vi ser frem til et godt samarbejde til gavn for væksten i dansk turisme.


Turisme prioriteret i regeringsgrundlaget

Den nye trekløverregering har i regeringsgrundlaget et særskilt afsnit om turisme. Det er særdeles glædeligt, at der er så stor politisk bevågenhed om turismen, at det prioriteres i den sammenhæng.
Læs Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer her


Midler til turisme i landdistrikterne udmøntet

Som en del af den politiske aftale om en modernisering af planloven i sommeren 2016, blev der afsat 10 mio. kr. til turisme i landdistrikterne. Nu er midlerne udmøntet til 30 projekter rundt om i hele landet, der blandt andet har fokus på cykel- og outdoorturisme, gastroturisme, kulturturisme, tilbud til personer med funktionsnedsættelser, temaevents og strategisk destinationsudvikling.
Se oversigten over projekter her


Styrk de gode idéers vej til markedet

Hvordan skaber man innovation gennem digitalisering, forskningssamarbejde eller nye forretningsmodeller? Det sætter Dansk Erhverv fokus på i en række artikler i et særtillæg til Berlingske Tidende.
Læs tillægget her


Tag med Kronprinsparret til Sverige

Den 29. maj – 31. maj 2017 står D.K.H. Kronprinsparret i spidsen for et officielt erhvervsfremstød i Sverige, hvor blandt andet turismen vil være i fokus. Dansk Erhverv inviterer medlemsvirksomheder på turismeområdet til at deltage i en række højt profilerede erhvervsarrangementer i Stockholm. Interesserede virksomheder bedes tilkendegive deres interesse senest fredag den 14. januar 2017. Kontakt Dansk Erhvervs Nynne Normann Scheuer på nns@danskerhverv.dk for yderligere information.
Læs mere


God jul

Dansk Erhverv ønsker alle læsere af nyhedsbrevet en god jul og en god start ind i det nye år. Vi ser frem til samarbejdet og dialogen om turismen i 2017.